Kinesisk Akupunktur og Fysioterapi

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi

Træt af tanker?

Forstyrrer tankerne dit liv?

Generer tankerne din søvn.

Oplever du, at du bekymrer dig og grubler over tilbagevendende problemstillinger?

Mistrives du?

Så kan et metakognitiv forløb, med samtale og øvelser, måske være noget for dig.

Hvad er Metakognitiv Terapi?

Den metakognitive tilgang er en evidensbaseret psykologisk metode udviklet af den britiske psykolog Adrian Wells i 1980 erne. Wells oplevede gennem sit arbejde med kognitiv terapi, at “alle mennesker har negative tanker, som de tror er sande. Men ikke alle lider af psykiske lidelser som angst og depression “.

Den metakognitive metode er optaget af, hvordan vi forholder os til vores tanker.
Hvilken betydning vi tillægger tankerne, mængden af dem og hvilken indvirkning, vi lader dem have på vores liv, trivsel og sundhed.

Formålet med et metakognitivt forløb er at mindske den tid, hvor vi tænker belastende og bekymrende tanker. Sammen ønsker vi at reducere den tid, hvor vi grubler over fortiden eller har ængstelige tanker om fremtiden – da det ofte giver mistrivsel.

Indholdet i tankerne og årsagen til tankerne er ikke relevant i et metakognitivt forløb.
Den metakognitive tilgang giver os en større forståelse af, at vi selv kan vælge vores fokus, ved at blive bevidst om, hvordan vi tænker.

Via øget bevidsthed og øvelser, kan vi blive bedre til at sætte energi fri, til at handle på det, det er
muligt at handle på og slippe det, der er uden for vores kontrol.

Hvilke problemer behandles effektivt med Metakognitiv terapi?

Både lette og tungere problematikker, kan behandles effektivt med Metakognitiv Terapi, der er en forholdvis hurtig terapi, men effektfuld. Metoden er trans-diagnostisk – det vil sige at den fokuserer på fælles mekanismer og processer, som er fælles for forskellige psykiske lidelser, i stedet for kun at fokusere på symptomerne for en specifik diagnose. Og du behøver ikke at have en diagnose for at få glæde af tilgangen.

Metoden er evidensbaseret ved behandling af :

*Stress
*Angst – generaliseret angst/ social angst
*Depression
*OCD – Obsessive -Compulsive Disorder/tvangstanker og/eller handlinger.
*PTSD – post traumatisk stress syndrom

samt ADHD, ADD.

Metoden kan anvendes modificeret sammen med børn og er effektive hos unge og voksne.

Øvelserne giver dig indsigt i den måde du tankebearbejder på og giver dig efterhånden evne til mere bevidst at vælge dit fokus. Det frigiver energi så du bedre kan handle ud i verdenen – og det er kun derude, vi kan ændre på ting og gøre en forskel.

Kontakt mig hvis du trænger til mere ro og overskud.

Hvor og hvordan forgår det?

Selve den metakognitive samtaleterapi forgår oftest hos mig i min klinik i Ry eller via ZOOM, hvis du ønsker det.
En behandling varer en time.
Den første gang, laver vi sammen en sagsformulering. Derudover laver vi 1-2 korte øvelser, der kaster lys på, hvordan du bruger dine tanker idag.

En af hoved ideen bag terapien er, at vi ikke arbejder med hele din historie, men kun med den del, der handler om din måde at tankebearbejde på – herunder alle de ekstra tanker der stjæler din tid.

Det tager lidt tid – dels at forstå og dels at ændre – sine vaner. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at lave små øvelser imellem samtalerne, for aktiv at ændre dine tankemønstre.

Den Metakognitive metode har en forholdsvis hurtig tilgang. Din nye bevidsthed om, hvordan du tænker, kan give stor effekt. Det nedsætter tiden og mængden af belastende tanker.

Et forløb varer mellem 5-6 gange, hvis du fanger det hurtigt og din belastning er af mildere grad.
Et sværere forløb kan være omkring 12 gange.